Samtaler og terapi

Samtalen er mit grundlæggende redskab. Ved hjælp af samtalen og ordene kan jeg hjælpe dig med at undersøge dine behov og vanskeligheder. På den måde bruges samtalen til at afklare måder at finde mening på ud fra de grundlæggende værdier i dit liv.

Individuelle samtaler og rådgivning

Et forløb kan være kort eller længere afhængigt af dine behov og ønsker. Indledningen af et forløb vil derfor være en afklaring af hvem du er, og hvad du ønsker hjælp til. Her får vi også talt om dine forestillinger om, hvor langt eller kort du har brug for min hjælp, og er du i tvivl, kan jeg hjælpe med at vurdere det ud fra min erfaring.

Individuel terapi

Ønsker du et længerevarende forløb vil samtalerne udvikle sig til at være terapeutiske. I terapi undersøges i særlig grad følelser, tanker og relationer til andre mennesker, som afgørende for at man kan trives i sit liv med sig selv og andre.

Terapi kan f.eks. være nødvendigt og gavnligt, hvis man har et negativt eller kritisk syn på sig selv som ved dårligt selvværd eller mindreværdsfølelse, eller at man sidder fast i gamle vaner og mønstre eller oplever det svært med kærlighed og de nære forhold til andre mennesker.

Gruppeterapi

Gruppeterapi kan over længere tid hjælpe med at man finder ud af, hvem man selv er sammen med andre mennesker. Det giver rig lejlighed i at øve sig på at være menneske og hvordan det, at dele følelser og tanker med andre, kan åbne for, at livet bliver bedre og mere meningsfuldt. Mange mennesker føler sig alene med problemerne og oplever ensomhed. Derfor kan gruppeterapi i grupper på 6-8 deltagere hjælpe med problemer med sociale relationer, usikkerhed og problemer med selvværd og meget andet.

Par- og familiesamtaler

Mange problemer opstår i de nærmeste relationer i vores liv. Derfor er det naturligt at man kan inddrage og have hjælp af at vigtige personer deltager i samtalerne. Det kan enten være som pårørende, der støtter eller med inddragelse af en partner eller med forældre eller voksne børn, hvis man som familie står i en krisesituation som ved alvorlig sygdom, ulykke eller død.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os