Grupper
Gruppedynamik og processer
Gruppeterapi og relationer mellem mennesker er et speciale i mit fag og min praksis. Jeg tilbyder derfor mono- og tværfaglig supervision i grupper, undervisning og gruppeterapi samt temadage om grupper og gruppedynamik.
Personlig udvikling og egenterapi i mentaliseringsbaseret gruppe med andre fagpersoner giver mulighed for at få undersøgt egne følelser, relationer og mønstre i private, personlige og arbejdsmæssige sammenhænge. Gruppeprocesserne og at åbne sig for andre i fortrolighed og med tavshedspligt giver muligheder for nye perspektiver og forståelse på de temaer, der arbejdes med i gruppen og for den enkelte.
Mentaliseringsbaseret egenterapi i gruppe for fagpersoner 2024 – nye grupper på 40 sessioner og 84 sessioner
To modeller til MBT gruppeforløb med egenterapi:
- 14 torsdage á 6 sessioner kl. 9-15 ca. en gang/md. – bliv skrevet op til gruppestart efter påske 2024
- 10 fredage á 4 sessioner kl. 9.15-12.30 hver 2.-3. uge – bliv skrevet op til gruppestart marts 2024
- fredagsgruppen forløber i perioden marts – oktober 2024.
- torsdagsgruppen forløber i perioden forår 2024- sommer 2025.
- Udarbejdelse af caseformulering og forsamtale inden gruppestart
- Nysgerrighed på mentalisering som metode forventes, men kendskab er ikke en forudsætning.
- Antal deltagere: 6-8
- Pris for et samlet forløb i torsdagsgruppe kr. 32.000 inkl. forsamtale
- Pris for et samlet forløb i fredagsgruppe kr. 17.000 inkl. forsamtale
Kommer I som samlet gruppe med specifikke ønsker kan grupperammer tilpasses efter aftale.
Jeg har gennem de seneste fire år udbudt og haft mentalseringsbaserede egenterapi-grupper for fagpersoner i Aarhus og Aalborg i et løbende samarbejde med Akademi for Mentalisering ved psykiater Morten Kjølbye og psykolog Henning Jordet.
Jeg er godkendt i Dansk Psykologforening og i Dansk Psykiatrisk Selskab, så deltagelsen tæller til specialistuddannelse til psykiatere og psykologer. Endvidere er jeg certificeret i udførelse af Mentaliseringsbaseret terapi ved det danske Institut for Mentalisering med gruppeuddannelse i 2015 i Institutt for Mentalisering i Oslo ved S. Karterud.
Uddannet diplomeret gruppeanalytiker ved Institut for Gruppeanalyse i Aarhus i 2006-2010.
Skriv på mail psykolog@lone-adamsen.dk eller ring og læg besked på min telefonsvarer på tlf. 8144 2022 hvis du er interesseret i at høre nærmere til disse og kommende gruppeforløb.
